Kulturmøder aktivitet 1

1.      Se klippet: http://www.youtube.com/watch?v=sMFsgPy1H5M og læs teksten ”Kulturmødet i pædagogisk arbejde”

2. Du skal udvælge og skrive et citat fra teksten ”Kulturmødet i pædagogisk arbejde”, som siger noget centralt om kulturmødet i pædagogisk arbejde. Du skal begrunde, hvorfor det netop var dette citat, som du valgte.

Citatet som jeg har valgt fra ”Kulturmødet i pædagogisk arbejde” er; ”Alle børn, unge og forældre har krav på at blive mødt med positive forventninger” Dette citat har jeg fundet under afsnittet kommunikative redskaber, hvilket jeg synes er et inspirerende afsnit til fagpersoner der arbejder med forskellige kulturer til daglig. Jeg synes i det hele taget at kapitlet var inspirerende fordi det giver et indblik i hvordan andre kulturer kommunikerer forskelligt. Og hvis ikke man har denne viden, tolker og drager man jo konklusioner og dømmer ud fra den viden man har. Da jeg arbejdede på Bispebjerg hospital mødte jeg af og til patienter fra andre kulturer, og havde jeg haft viden om andre kulturer, ville det nok have lettet den del i vores arbejde med disse patienter.

3. Ud fra teksten ”Kulturmødet i pædagogisk arbejde” skal du argumentere for, hvorfor vi skal beskæftige os med et emne som kulturmødet? Og hvad er efter din egen opfattelse begrundelsen for, at vi skal beskæftige os med emnet?

Da der jo ses flere kulturer i institutionerne og det ofte er der hvor det første møde mellem forskellige kulturer og det sociale samspil starter, synes jeg det er vigtigt at vægte dette samarbejde højt da det vil påvirke samarbejdet med det offentlige system fremad rettet.

4. Hvilke personlige ønsker har du for arbejdet med emnet ”Kulturmøde”. F.eks. hvilken målgruppe har især din interesse?

Jeg synes ikke lige at der er en bestemt målgruppe der har min interesse. Jeg tænker mere at når jeg møder andre kulturer på arbejdspladen fremover vil jeg at opsøge noget viden om denne kultur for at påvirke samarbejdet positivt fremadrettet. Men jeg har til gengæld også tænkt mig at inddrage den pågældende familie i vores kultur og motivere dem til at sætte sig ind i vores kultur og respektere denne. Indbyde til at vi hver især har viden til hinandens kultur og have respekt for disse.

Beskriv eksempler på kulturmøder fra jeres egen hverdag i en institution. Det kan være fra praktik eller arbejdssted. Desuden kan det være lige fra forældresamtalen til unge, som har brug for en særlig indsats - f.eks.:

5. Hvilke (kulturelle) positive oplevelser har du haft?

Jeg har ikke nogen erfaring med kulturmødet som studerende. Men som skrevet tidligere har jeg gennem mit arbejde på hospitalet har mødt flere forskellige kulturer. Det positive jeg husker derfra kan jeg ikke lige komme i tanke om lige nu. Jeg husker det også som mange dårlige.

6. Hvilke (kulturelle)problematikker oplevede du? F.eks. Hvilke kommunikative problematikker ser du i kulturmødet?

Jeg oplevede sprog vanskeligheder og at vi som personale havde en manglende forståelse for patienternes behov for at udtrykke sig verbalt og på en ”ynkelig måde” Jeg synes det var svært at vurdere patienterne, hvor stærke var smerterne, hvor meget kunne vi presse til genoptræning og var de ramt af depression som følge sygdom osv.. Som regel kunne jeg mærke en vis anspændthed på forhånd, som bundede i de mange dårlige oplevelser og fru stationer jeg havde og de gjorde at jeg følte at jeg ikke kunne slå til som fagperson.

Bl.a. Ville en familie have sin hjerneskadede mor som var hårdt ramt, have hende med hjem og pleje hende selv uden hjemmehjælp. Dette var ikke ansvarligt da sønnen arbejdede ude hele dagen og svigerdatteren var psykisk syg og lå i sengen hele dagen og magtede ikke noget. Og der var to skolebørn som sønnen også skulle tage sige af. Sønnen var indstillet på at den bedste løsning var en plejehjemsplads, men fætrene og onklen ville ikke acceptere dette da det var nedværdiende for familien dennes ære at de ikke selv kunne magte og passe hende, så da kunne argumenter som at forklare at det ikke kunne være forsvarligt ikke slå til. Familien var meget ophidset til mødet på sygehuset med visitatoren, så jeg følge visitatoren ud af bagdøren.

  

7. Kan I nævne sammenhænge, hvor kulturforskelle har/kan virke hindrende for den pædagogiske faglighed? F.eks.: Hvilke ”klassiske faldgruber” ser du, i kulturmødet mellem pædagog og forældre af anden etnicitet? Den klassiske må vel være verbal og nonverbal kommunikation og forståelsen af denne.

8. Kan/bør kulturforskelle være hindrende for den pædagogiske faglighed? Nej det synes jeg ikke den bør, jeg tænker at det er vigtigt at institutionen har nogle dialoger i institutionen personalet i mellem, samt får skabt nogle redskaber som de kan bruge og evt. bruge tolk til møde med forældrene.

Aktivitet 4

Hvad har jeg fået ud af de seneste ugers aktiviteter?

Ud fra de tekster som jeg har læst, har jeg fået kendskab til børnekulturen og hvor vigtig den er. Jeg har fået en viden om hvordan man kan arbejde med en nutidig børnekultur og med inddrage læreplanerne - hvordan der kan arbejdes med denne i institutionerne og hvor vigtig æstetik og børnenes læringsforudsætninger er i højsædet.

Teksterne har givet mig kendskab og viden om hvad set vil sige at lave felt arbejde. Hvor vigtig det er at man er skarp på opgaven som feltarbejder og samtidig holder holdninger og meninger og egne normer uden for feltarbejdet. At analysen af feltarbejdet er taget ud fra forskerens kontekst, dvs. at man skal have kendskab til feltarbejde inden man begiver sig ud i denne begivenhed.

Jeg er blevet guidet ind omkring hvordan børnenes leg med kulturelle udtryksformer og værdier kan tænkes ind og bruges i den kulturelle læringsproces.

  

Aktivitet 2, vittigheder.

Vittighed 1, Mark på 12 år:
Din mor hun er så fed at det eneste sport hun kender, det er rittersport.

Vittighed 2, Tom 12 år:
Der var engang en mand der hed Hold Kæft og konen hed Hjerne. Hjerne skulle i superbrugsen og Hold Kæft gik sig en tur og der mødte han en mand på vejen, manden spurgte, hvad hedder du? Hold Kæft svarer Hold Kæft, manden spurgte igen, hvad hedder du? Hold Kæft, manden spurgte igen, hvad hedder du? Hold Kæft. Hvis du ikke snart stopper det der så ringer jeg efter politiet, så nu spørger jeg igen. Hvad hedder du? Hold Kæft. Manden spørger hvor er din hjerne henne? Jamen hun er i Superbrugsen.

Vittighed 3 Ken 14 år:
Hvordan brækker man næsen på en blondine? Man trækker bukserne af under et glasbord.

Vittighed 4 Ole 13 år:
Hvad er altid dedektivernes transportmiddel? Toget fordi det er altid på sporet.

Uge 41 2. semester

DKK resumé af teksten Børn og kultur

 - mellem gamle begrber og nye forstillinger

Af Beth Junker

Et kapitel som beskriver udviklingen af leg og dennes betydning gennem tiden. Hvordan vi har haft syn på denne og udviklet den samt skabt nogle kulturer omkring denne og kunne beskrive fagligheden i og med legen og derved få legen til at have en betydning. Leg er sjov og giver en æstetisk oplevelse for de impliserede, det er ikke sikkert de udestående ser dette da de ikke får den æstetiske oplevelse med.
Leg har eksiteret i århundrede, eks karneval er en leg som indeholder festlatter, den er for alle og alle ler, det er en social latter og den er universel, den er målrettet mod alt og alle. I da er det meget medie som supplerer ældre som redskaber for børns autoteliske metakultur.  
Den æstetiskes betydning i børns kultur spiller en stor rolle socialiseringen. Børnekultur er en proffesionel formidlingskultur hvor pædagogiske og didaktiske læreprocesser foregår. Kultur under forvandling, børnene bliver en del af kulturen og de kunsteriske æstetiske udtryk. Børns kultur er en kultur, der til daglig omgås medierde æstetisk symbolske udtryk og kommunikationsformer. 

Uge 40 2. semester

Resumé af tekst 2: Felt arbejde blandt børn (side 15-36) 

Metodologi og etik i entnografisk børneforskning 

1. udgave 1. oplag, 2003

Forfatterne og Gyldendalske Boghandel,

Nordisk Forlag A/S, København

At skabe antropoloisk viden om børn.

Der er mange forskellige måder at anvende entnogafiske metoder på, i dette afsnit er der taget afsæt i antropologien og med denne videnskabsteoretiske tilgang tillægges begreber som feltarbejde, deltagerobservation, refleksivitet, barneperspektiv og kontekst.

Feltarbejde, er mange forskellige tilgange og enhver undersøgelse må tilpasses det specifikke genstandsfelt og den problemstilling der arbejdes ud fra. Af forskellige tilgange er observationer i forskelllige aktiviteter, samtale med børnene og forældrene, deltage i den dagligerytme. Få et indblik i børnenes færden i det offentlige rum. "Feltarbejdet går ud på at få blik for menneskers handlinger og forståelserog forsøge at begribe de møstre og logikker, der kan forklare dem, uanset hvor i verden man bedriver forskningen." (taget fra teksten nederste afsnit på side 20)

Deltagerobservation, som deltagerobservation det er vigtigt at kunne indleve sig for at forstå andre handlinger og opfattelse, og samtidig holde en distance for at forholde sig analytisk til det observedede og måske genkendelige. Denne vekselvirkning er en erkendelsesproces, som etrnografen gennemløber under feltarbejdet.

Refleksivitet, som feltarbejder kan ikke undgås at gennem sin deltagelse at lade sig rive med af følelsesmæssige stemninger. Balancen gennem nærhed og distance er refleksivitet og gennem systematiske overvejelser over feltprocessen, empiriens karakter og egne forudsætninger håndtere på en gang at sætte sig ind i andre menneskers liv og forsøge og forklare deres livsomstænigheder, værdier og rationaler, uden at ens egne begreber overtager den analytiske konstruktion af sammenhængen. "Grænsen mellem subjekt og objekt sløres i feltsituationen, og forskeren tvinges til at stille spørgsmål både ved sig selv og sit eget værdiggrundlag" (taget fra teksten side 23 midt på siden)

Barneperspektiv, er en analytisk konstruktion som udmunder af børns udsagn og handlinger sammen med de teoretiske overvejelser, man gør sig i forbindelse med opbygningen, udførelsen og analysen af et feltarbejde. Rerpæsentationen af børns hverdagsliv og perspektiver er altid en konstruktion af bestemte børn og deres livssammenhænge ud fra den empiri, forskeren har haft adgang til. "Undersøgelserne or den antropoloiske forskning er ikke bare børn, men børn i bestemte kontekster bør rette sig mod at forklare børns forskellige opfattelser i lyset af de omgivelser, de lever i og forholder til i stadige samspil med andre mennesker. Objektet for den antropoloiske forskning er ikke bare børn, men børn i bestemte kontekster" (taget fra teksten nederst side 31 og øverst side 32)  Det ansvar må man som forsker være sig bevidst, specielt når man har med mennesker at gøre, der ikke kan læse hvad man skriver eller har de fornødne forudsætninger for at forstå den videnskabelige sammenhæng.    

Kontekst, er dette som opfattes relevant for det fænomen der udforskes. Dvs det forskeren synes er relevant tages med i konteksten og det som ikke opfattes som signifikante for problemstillingen undlades. "Kontekst er det, der gør etnografiske undersøgelser særskilt antropoloiske. At afdække, hvilke forhold der væsentligste for analysen af de undersøgte børn, fordre en åbenhed over for, at mange sammenhænge kan vise sig at være relevante."(taget fra teksten side 34 1. afsnit)

Børn er ikke en entydigt kategori, opfattelsen er hvad børn er, varierer historisk og på tværs af kulturelle sammenhænge samt hvad børn er, kan og har godt af adskiller sig fra samfund til samfund og på tværs af sociale grupper også inden for det samme samfund.

"At forske i børn med et antropoloisk perspektiv betyder at få blik for aktive samspil omkring etablering af positioner, viden og handlemuligheder i relation til mennesker og betydninger, der omgiver og ustandseligt blander sig i, korrigerer og kommenterer de barnlige udtryk."(taget fra teksten side 35 midt på siden)

Uge 39 2. semester

Resumé af tekst :1 Gakkede ganarter, vilde vitser, rallende råb!

Skrevet af Beth Junker, Professor i børnekultur.

Leg og læring - en global dagsorden, efter Pisa- og Nordlæs undersøgelsen er der konstateret at danske børn ikke lever op til de læringsmæssige forventninger der stanardisere de globale krav til national uddannelses- op kompetence udvikling.

Hvad gør vi? Der indføres pædagogiske lærerplaner for børn 0-6 årige i daginstitioner og dagpleje. Dette er en politisk bestemt målsætning hvor børns kuturelle udtryksformer og værdier bliver til faglige og kuturelle kompetencer. Når kunsteriske oplevelser og kulturelle aktiviteter for børn er tilrettelagt i forhold til aldersgruppernes udviklingstrin, interesser og kognitive forståelses muligeheder, er det af potientielt kvalitet.

Tekstens cetrale pointe er at give en forståelse for hvor vigtig børnekultur er for børnene og hvad indeholder børnekulturbegrbet. Børnekultur kendetegnes i dag som de 3 k´er, Kultur for børn, kultur med børn og kultur af børn. De 2 første hænger sammen og dækker over udviklingspsykologisk optik - som betragter relationene mellem børn og kultur som indlærings- og socialiseringsprocesser. Den sidste børn af kultur forudsætter at er i kultur og selv er kulturskabende. Børnekulturbegrebet skal kunne begribe og forklare denne måde at skabe kultur på og de værdier, den rummer, så de kan lægges til grund for en pædagogisk praksis. Børnekultur skal ses som et æstetisk felt, det omfatter både børns egne udtryksformer og processer og de kunsteriske æstetiske udtryk, der er forbundet med det klassiske og moderne medier, de benytter sig af. Med børnekulturbegrebet og æstetikken inkluderet via læreplaner i 0-6 åriges institutioner og dagpleje, bliver pædagogerne de planlæggende subjekter og børnene de formbare og modtagende objekter indtil de selv har fået forudsætninger til selv at tage over, og med læreplanerne er børnene bedre klædt på..