Aktivitet 4

Hvad har jeg fået ud af de seneste ugers aktiviteter?

Ud fra de tekster som jeg har læst, har jeg fået kendskab til børnekulturen og hvor vigtig den er. Jeg har fået en viden om hvordan man kan arbejde med en nutidig børnekultur og med inddrage læreplanerne - hvordan der kan arbejdes med denne i institutionerne og hvor vigtig æstetik og børnenes læringsforudsætninger er i højsædet.

Teksterne har givet mig kendskab og viden om hvad set vil sige at lave felt arbejde. Hvor vigtig det er at man er skarp på opgaven som feltarbejder og samtidig holder holdninger og meninger og egne normer uden for feltarbejdet. At analysen af feltarbejdet er taget ud fra forskerens kontekst, dvs. at man skal have kendskab til feltarbejde inden man begiver sig ud i denne begivenhed.

Jeg er blevet guidet ind omkring hvordan børnenes leg med kulturelle udtryksformer og værdier kan tænkes ind og bruges i den kulturelle læringsproces.

  

Aktivitet 2, vittigheder.

Vittighed 1, Mark på 12 år:
Din mor hun er så fed at det eneste sport hun kender, det er rittersport.

Vittighed 2, Tom 12 år:
Der var engang en mand der hed Hold Kæft og konen hed Hjerne. Hjerne skulle i superbrugsen og Hold Kæft gik sig en tur og der mødte han en mand på vejen, manden spurgte, hvad hedder du? Hold Kæft svarer Hold Kæft, manden spurgte igen, hvad hedder du? Hold Kæft, manden spurgte igen, hvad hedder du? Hold Kæft. Hvis du ikke snart stopper det der så ringer jeg efter politiet, så nu spørger jeg igen. Hvad hedder du? Hold Kæft. Manden spørger hvor er din hjerne henne? Jamen hun er i Superbrugsen.

Vittighed 3 Ken 14 år:
Hvordan brækker man næsen på en blondine? Man trækker bukserne af under et glasbord.

Vittighed 4 Ole 13 år:
Hvad er altid dedektivernes transportmiddel? Toget fordi det er altid på sporet.

Uge 41 2. semester

DKK resumé af teksten Børn og kultur

 - mellem gamle begrber og nye forstillinger

Af Beth Junker

Et kapitel som beskriver udviklingen af leg og dennes betydning gennem tiden. Hvordan vi har haft syn på denne og udviklet den samt skabt nogle kulturer omkring denne og kunne beskrive fagligheden i og med legen og derved få legen til at have en betydning. Leg er sjov og giver en æstetisk oplevelse for de impliserede, det er ikke sikkert de udestående ser dette da de ikke får den æstetiske oplevelse med.
Leg har eksiteret i århundrede, eks karneval er en leg som indeholder festlatter, den er for alle og alle ler, det er en social latter og den er universel, den er målrettet mod alt og alle. I da er det meget medie som supplerer ældre som redskaber for børns autoteliske metakultur.  
Den æstetiskes betydning i børns kultur spiller en stor rolle socialiseringen. Børnekultur er en proffesionel formidlingskultur hvor pædagogiske og didaktiske læreprocesser foregår. Kultur under forvandling, børnene bliver en del af kulturen og de kunsteriske æstetiske udtryk. Børns kultur er en kultur, der til daglig omgås medierde æstetisk symbolske udtryk og kommunikationsformer. 

Uge 40 2. semester

Resumé af tekst 2: Felt arbejde blandt børn (side 15-36) 

Metodologi og etik i entnografisk børneforskning 

1. udgave 1. oplag, 2003

Forfatterne og Gyldendalske Boghandel,

Nordisk Forlag A/S, København

At skabe antropoloisk viden om børn.

Der er mange forskellige måder at anvende entnogafiske metoder på, i dette afsnit er der taget afsæt i antropologien og med denne videnskabsteoretiske tilgang tillægges begreber som feltarbejde, deltagerobservation, refleksivitet, barneperspektiv og kontekst.

Feltarbejde, er mange forskellige tilgange og enhver undersøgelse må tilpasses det specifikke genstandsfelt og den problemstilling der arbejdes ud fra. Af forskellige tilgange er observationer i forskelllige aktiviteter, samtale med børnene og forældrene, deltage i den dagligerytme. Få et indblik i børnenes færden i det offentlige rum. "Feltarbejdet går ud på at få blik for menneskers handlinger og forståelserog forsøge at begribe de møstre og logikker, der kan forklare dem, uanset hvor i verden man bedriver forskningen." (taget fra teksten nederste afsnit på side 20)

Deltagerobservation, som deltagerobservation det er vigtigt at kunne indleve sig for at forstå andre handlinger og opfattelse, og samtidig holde en distance for at forholde sig analytisk til det observedede og måske genkendelige. Denne vekselvirkning er en erkendelsesproces, som etrnografen gennemløber under feltarbejdet.

Refleksivitet, som feltarbejder kan ikke undgås at gennem sin deltagelse at lade sig rive med af følelsesmæssige stemninger. Balancen gennem nærhed og distance er refleksivitet og gennem systematiske overvejelser over feltprocessen, empiriens karakter og egne forudsætninger håndtere på en gang at sætte sig ind i andre menneskers liv og forsøge og forklare deres livsomstænigheder, værdier og rationaler, uden at ens egne begreber overtager den analytiske konstruktion af sammenhængen. "Grænsen mellem subjekt og objekt sløres i feltsituationen, og forskeren tvinges til at stille spørgsmål både ved sig selv og sit eget værdiggrundlag" (taget fra teksten side 23 midt på siden)

Barneperspektiv, er en analytisk konstruktion som udmunder af børns udsagn og handlinger sammen med de teoretiske overvejelser, man gør sig i forbindelse med opbygningen, udførelsen og analysen af et feltarbejde. Rerpæsentationen af børns hverdagsliv og perspektiver er altid en konstruktion af bestemte børn og deres livssammenhænge ud fra den empiri, forskeren har haft adgang til. "Undersøgelserne or den antropoloiske forskning er ikke bare børn, men børn i bestemte kontekster bør rette sig mod at forklare børns forskellige opfattelser i lyset af de omgivelser, de lever i og forholder til i stadige samspil med andre mennesker. Objektet for den antropoloiske forskning er ikke bare børn, men børn i bestemte kontekster" (taget fra teksten nederst side 31 og øverst side 32)  Det ansvar må man som forsker være sig bevidst, specielt når man har med mennesker at gøre, der ikke kan læse hvad man skriver eller har de fornødne forudsætninger for at forstå den videnskabelige sammenhæng.    

Kontekst, er dette som opfattes relevant for det fænomen der udforskes. Dvs det forskeren synes er relevant tages med i konteksten og det som ikke opfattes som signifikante for problemstillingen undlades. "Kontekst er det, der gør etnografiske undersøgelser særskilt antropoloiske. At afdække, hvilke forhold der væsentligste for analysen af de undersøgte børn, fordre en åbenhed over for, at mange sammenhænge kan vise sig at være relevante."(taget fra teksten side 34 1. afsnit)

Børn er ikke en entydigt kategori, opfattelsen er hvad børn er, varierer historisk og på tværs af kulturelle sammenhænge samt hvad børn er, kan og har godt af adskiller sig fra samfund til samfund og på tværs af sociale grupper også inden for det samme samfund.

"At forske i børn med et antropoloisk perspektiv betyder at få blik for aktive samspil omkring etablering af positioner, viden og handlemuligheder i relation til mennesker og betydninger, der omgiver og ustandseligt blander sig i, korrigerer og kommenterer de barnlige udtryk."(taget fra teksten side 35 midt på siden)